Profil beskrivelse

Jeg elsker dyr, så er det sagt! Min fornemmeste opgave er at hjælpe dyrene til mere sundhed og balance. Samtidigt er det vigtigt for mig at hjælpe dyre ejere til en bedre forståelse af deres dyr; til gavn for både dyret og ejeren.

Jeg er uddannet dyrlæge i 1989; fik diplom for bedste afgangseksamen 😉  Det er vigtigt for mig at have høj faglighed i al hvad jeg foretager mig. Jeg har været ansat på flere større dyrehospitaler og fra 1992 blev jeg ejer af Højbjerg Dyreklinik ved Århus.
I 1997 tog jeg en uddannelse i akupunktur (IVAS) og fik min første interesse for kinesisk medicin.
I 2003 solgte jeg klinikken i Højbjerg og har siden beskæftiget mig med Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) omfattende akupunktur, urtemedicin samt foder-terapi. Derudover har jeg taget uddannelse indenfor dyrekommunikation, horsemannship og psykoterapi, både herhjemme og i udlandet.

gudrun_hund3
gudrun 029

Balance og sundhed handler om at gøre mindre hurtigere i stedet for meget senere

Jeg er meget optaget af at have nyeste og bedste viden inden for den holistiske medicin og tager løbende uddannelse heri samtidigt med at jeg holder et vågent øje til den konventionelle medicin. I princippet er det ligegyldigt hvilken terapi vi bruger; det vigtigste er at behandlingen kan hjælpe så  effektiv og skånsom som muligt.