All posts by lfking

DSC00543

Sund kost

By | Blog | No Comments

Hjemmelavet foder

er sund kost til din hund

Vi mennesker går mere og mere op i sund kost og livsstil; hvorfor ikke gøre det samme for din hund.

Vidste du, at du kan forbedre din hunds sundhed og livskvalitet gennem en balanceret hjemmelavet foder, fyldt med naturlige, friske ingredienser.

Eksempel på et hurtigt og sundt måltid mad, som din hund vil elske:

2 æg
120 g hakket kyllingkød
120 g kogte broccoli
1/2 fed hvidløg
225 g kogte ris eller kogte søde kartofler

Æggene røres sammen og alle ingridienserne koges i en wokpande omkring 10 minutter. (ris og broccoli er kogt i forvejen) Serveres ved stuetemperatur.

Anbefalet mængde 225 g pr 10 kg legemsvægt 2 gange dagligt.
God fornøjelse.

Lad mad være din medicin og din medicin være din mad”.

DSC00543
5

Biologisk chok

By | Blog | No Comments

Biologisk chok

som det kan ses i det "virkelige" liv .

Jeg tilså en hest, der over en længere periode havde stået med koliksmerter, nedsat appetit, generel utrivelighed og vægttab. Hesten havde over flere gange været indlagt på hestehospitalet uden der var kommet en diagnose og et resultat ud af dette.
Heste-ejeren ringede til mig: “Du er den sidste udvej for at rede hesten”. Jeg undersøgte hesten ud fra min holistiske tilgang incl. følelsesmæssig blokeringer. I dette tilfælde var det tydeligt med den følelsesmæssige påvirkning og vi fandt frem til en episode, der var sket lige før hesten begyndte at få problemer.

Et biologisk chok som sætter sig fysisk i mavetarm systemet omfatter oftest en overskridning af ens territorie/grænse, hvor man har været ude af stand til at handle på det. Chokket i dette tilfælde var en oplevelse som ejer og hest havde oplevet sammen og som havde sat sig fysisk i kroppen hos hesten. Ved at kontakte chokket og få det rystet af sig, opløses det.

Med specielle teknikker hjalp jeg hest og ejer til kropsligt at møde chokket, hvorefter hesten bogstaveligt talt rystede chokket af sig. Hesten var helt rask efter dette ene besøg og i løbet af en måned var den tilbage på normal vægt og ingen kolikproblemer. Jeg måtte dog tilse hesten igen efter 14 dage, da ejeren havde svært ved at forstå, at den var heklt frisk og ville lige sikre sig, at alt var vel.

Dejligt at kunne gøre en forskel!

5

aaaa Blog skabelon

By | Uncategorized | No Comments

Overskrift 1

Overskrift 2

“Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium, totam rem aperiam, eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo. Nemo enim ipsam voluptatem quia voluptas sit aspernatur aut odit aut fugit, sed quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt. Neque porro quisquam est, qui dolorem ipsum quia dolor sit amet, consectetur, adipisci velit, sed quia non numquam eius modi tempora incidunt ut labore et dolore magnam aliquam quaerat voluptatem. Ut enim ad minima veniam, quis nostrum exercitationem ullam corporis suscipit laboriosam, nisi ut aliquid ex ea commodi consequatur? Quis autem vel eum iure reprehenderit qui in ea voluptate velit esse quam nihil molestiae consequatur, vel illum qui dolorem eum fugiat quo voluptas nulla pariatur?”

2

Antons

By | Cases | No Comments

Vi kom i kontakt med Gudrun på anbefaling. Fra første gang vi besøgte hende var vi ikke i tvivl om Gudruns oprigtige interesse for at hjælpe de dyr, der kommer i klinikken

Anton er ikke særlig glad for at komme til dyrlæge, men han var tryg ved Gudrun med det samme. Faktisk er han blevet så glad for hende, og det ikke haster med at komme hjem. Det er et rigtig dejligt sted at komme for såvel hund som menneske. Der er ingen stress som hos en traditionel dyrlæge, og der er god tid til at få snakket. Det betyder meget for os, at vi ikke møder andre hunde i klinikken, hvorved stressniveauet dæmpes.

3
1

Det eneste minus for vores vedkommende er afstanden

Vi kontaktede Gudrun fordi Anton havde hudbetændelse under et par hudfolder ved halen. Egen dyrlæge havde foreslået binyrebarkhormon som fast behandling, men det ønskede vi ikke. Med akupunktur og kinesisk medicin er hudbetændelsen nu væk. Anton døjer stadig med nogle hudproblemer (allergi), men det håber vi at få styr på.

Eneste minus for vores vedkommende er afstanden – vi bor 125 km. væk, men det er turen værd!

fordrag

Foredrag i elementtyper

By | Kurser | No Comments

Foredrag

Det handler om energi.
Det handler om følelser.
Det handler om personlighed.

Nu får du mulighed for at høre om hundens forskellige personligheder. Klinikken afholder foredrag i 5 element teori og hunde-elementtyper.

Ved at kende hundens elementtype får du et redskab til:

  • At undgå misforståelser i kommunikationen.
  • At vide hvad der er hundens stærke og svage kvaliteter.
  • At få en vejviser til at omdanne stressfulde situationer.
  • Fremme muligheder for balance og sundhed.

Hver elementype har en betemt grundtema og en forudsigelig adfærd under stress.Hundens elementtype oplyser os om dens grundlæggende behov, fysisk som følelsesmæssigt

Dato

Ingen planlagte

Navn

E-mail

Telefon

Navn på Kursus

Foretrukket tidspunkt

tara

Historien om Tara

By | Cases | No Comments

Tara er en huskat fra 2002 hentet på dyreinternatet i 2003.

Efter at Tara er blevet en ældre dame og stadig tror, hun er en killing, har vi besøgt Gudrun med jævne mellemrum.

Første længere forløb var, da Tara, i et anfald af jeg-er-så-smækker-lækker, var trillet ned af en 80 cm høj briks.
Hun havde slået sit bækken skævt og haltede meget.
Gudrun satte bækkenet på plads over flere gange og gav akupunktur og urter som støtte og smertelindring.
Jeg er meget glad for, jeg valgte den løsning til Tara fremfor røntgen og evt. operation.

tara
tara-2

Hos Gudrun er dyret i centrum.

Hos Gudrun er dyret i centrum på en måde, jeg ikke har oplevet andre steder, og hun er meget lydhør overfor,hvornår hendes patienter har fået nok.
Behandlingen bliver ikke forceret men derimod udført med dyb respekt for patientens grænser.
Det giver stor ro og tryghed hos mig som “ejer”.

Næste forløb var igen med halthed

Næste forløb var igen med halthed og skævt bækken, og igen blev det sat på plads med stor omsorg og omhyggelighed.
Efter vi havde aftalt en sidste gang, blev Tara akut syg med vejrtrækningsproblemer.
Ringede til Gudrun, og hun henviste til en dyrlæge med røntgenudstyr. Tara kom afsted. Fik taget billeder af lungerne og et ordentligt skud binyrebark og antibiotika.
Under hele forløbet tjekkede Gudrun op med sms’er og fik ydet lidt tiltrængt omsorg til en svært bekymret kattemor.
Tara kom sig heldigvis og fik efterfølgende to behandlinger hos Gudrun med akupunktur for støtte hende efter et stressende sygdomsforløb.

tara-4
tara

Tara er tryg og glad ved Gudrun

Nu er vi så i gang med endnu et forløb pga. stress. De sidste måneder har været hårde for den ældre dame, da vi, pga. håndværkere, var nødt til at flytte hjemmefra i en hel måned, og der, da vi kom hjem, stadig var et rend af håndværkere i lejligheden. Og store maskiner udenfor.
Det har taget hårdt på hende, og hun har tabt sig en del.
Så nu er planen at få styrket Tara på alle måder, så hun kan få ro i systemet og få taget på igen.

Tara er tryg og glad ved Gudrun. Og det giver mig ro at se hende slappe af under behandlingen, også med en akupunkturnål siddende i hovedet. Jeg ser meget hurtigt en effekt, og det gør, at jeg langt hellere vælger denne behandlingsform frem for den konventionelle dyrlæge.

hest-image

Foredrag hest

By | Kurser | No Comments

Heste kan have problemer med os, når vores energi eller tilgang til den ikke er passende.

For eksempel kan du være for hurtig til en type hest eller for langsom for en anden. Du kan være for kedelig for en type hest eller for kreativ og provokativ for en anden.

Vil det ikke være skønt at vide den bedste tilgang til din hest, før du starter ridning eller træning.
Ved at forstå din hests elementtype vil du være istand til at få det bedste ud af din hest og jeres relation vil med stor sandsynlig vokse. Hver elementtype har en bestemt grundtema og en forudsigelig adfærd under stress.

Hestens elementtype oplyser os om dens grundlæggende behov, fysisk som følelsesmæssigt.

Kom og hør et inspirerende foredrag om  de forskellige elementtyper og få en større forståelse af din hest.

Ingen planlagte tider

Navn

E-mail

Telefon

Navn på Kursus

Foretrukket tidspunkt

IMG_5955

Ludvig – allergisk schæferhund

By | Cases | No Comments

Vores hund var ca. 2 år da han fik slemme hudbetændelser især på halens underside.Vi fik mistanke om allergi da vores forrige schæfer døjede med allergi og hele sit liv blev behandlet med prednisolon.

Vi fik mistanke om allergi da vores forrige schæfer døjede med allergi og hele sit liv blev behandlet med prednisolon.
Vi fik Ludvig testet og desværre konstateret allergisk overfor en række ting, men især husstøvmider og korn.

Ud fra testen blev der lavet en vaccine (hyposensibilisering) og Ludvig blev sat i behandling.
Vi skiftede foder og landede endeligt på Orijen, men dette var ikke nok til at holde ham fri for kløe og hudbetændelser.
Vi ville gerne undgå prednisolon og dyrlægen anbefalede et forholdsvis nyt præparat ved navn Atopica. Ludvig havde fået dette i godt 2 år da vi opdagede en lille knude nederst på ryggen.
Vores traditionelle dyrlæge var usikker på hvad det var og bad os vurdere om knuden voksede.
Dette kunne vi slet ikke og bad hende på baggrund af uvisheden fjerne knuden. Resultatet var nedslående. Vores hund der nu var knap 4 år havde cancer, en lille knude med alligevel skræmmende.

IMG_6905
Ludvig1

Vi følte vi måtte gøre noget

Mistanken faldt på Atopica hvis bivirkning bl.a. kan være cancer og behandlingen blev stoppet øjeblikkeligt samtidig med at vi undersøgte muligheder for at styrke hans eget system så vi dermed kunne forlænge hans liv.

Vi følte vi måtte gøre noget for tanken om, at skulle sige farvel til en så ung og helt vidunderlig hund var ikke til at bære.Tidligere havde vi været i kontakt med en alternativ behandler til vores forrige hund og da vi kontaktede hende for hjælp til Ludvig kom svaret prompte: I skal til Gudrun i Jylland” Vi bor i København, men ja vi skulle da til Gudrun for Ludvig fortjente en chance.

Ludvig er følsom. Det har vi aldrig glemt.

Vi var spændte på første besøg, da Ludvig er ræd for dyrlæger. Vi kørte til Århus og Gudrun viste sig at være en meget anderledes dyrlæge. Der var god tid til Ludvig og helt uden stress blev han undersøgt.

Han fik akupunkturbehandling og da vi fandt det mystisk, at han ikke protesterede da han normalt er pjevset, blev vi af Gudrun belært om, at det hedder følsom. Ludvig er følsom. Det har vi aldrig glemt og vi har lige siden behandlet ham som følsom og ikke presset ham. Ligeledes blev Ludvig sat i behandling med urter og dette sammen med hyposensibilisering har holdt hans allergi i skak og nu er han på vej mod 11½år og vi er taknemmelige.

Han er svækket i sin bagkrop, men akupunktur hos Gudrun i kombination med urter holder ham i gang og han hopper stadig op i gæstesengen som er det eneste møbel han må ligge i.

Ludvig4
IMG_4143

Det er tydeligt, at se på ham, at det virker

Det kan lyde som hokus pokus og vi mennesker er ofte mistænkelige ift. alternativ behandling, men vores hund viser med al tydelighed, at det virker. Han er tryg, han er glad for Gudrun og han har det godt.

Det er tydeligt, at se på ham, at det virker. Gudrun har igennem årene lært os at ”læse” Ludvig og hans forskellige adfærdsmønstre. F.eks. kan tæver i løbetid sætte et allergiudbrud i gang, stress omkring fyrværkeri ligeså og vi ved takket være Gudrun hvordan vi får det stoppet uden yderligere medicin og ved ikke at presse ham og dermed øge stressen.

Det klares ofte ved en regulering af urter samt ændret adfærd hos os.
Man kan godt sige at vi møder Ludvig lige der hvor han er og hjælper ham igennem stressen omkring nytår, flytter gåturene væk fra tæverne og tager ham ud til grønne områder og vand som han elsker. :)
Alt dette for at styrke og støtte ham, dette søde levende væsen. Vores hund :)

Gudrun haft en anden tilgang til problemet

Vi har haft lidt udfordringer med analkirtler i de seneste år og også her har Gudrun haft en anden tilgang til problemet. Lokal dyrlæge taler operation og penicillin i pilleform men Gudrun har ment, at det næppe er så godt. Regulerer lidt på urter, tømmer kirtlerne og anbefaler at lokaldyrlæge lægger penicillin i kant ved kirtler da pillers virkning er tvivlsom. Ludvigs analkirtler er igen i orden og vi ved hvad der skal gøres når de driller.

Det er for os en stor fornøjelse, at have fundet Gudrun. Hun gør virkelig en forskel for os og vores hund.

Når vi, her i København har et problem med Ludvig F.eks. diarre, hotspot eller andet så vil vores lokale dyrlæge gerne medicinere stærkt og længe og vi har af Gudrun lært, at det ikke er nødvendigt.

Typisk virker lavere dosis og kortere behandlings tid og dermed er skadevirkninger på vores hund ikke så store og vi undgår ubalance og dermed slem kløe. Vi aftaler pr. telefon med Gudrun hvad vi gør med medicin, hun ændrer lidt på de urter som Ludvig får og uden undtagelse har vi i løbet af få dage set en tydelig forbedring i Ludvigs tilstand.
Vi er taknemmelige for det vi som hundeejere har lært af Gudrun. Vi har haft langhårede schæfere siden 1984, men årene med Ludvig og behandlingerne hos Gudrun er årsagen til at vi er de hundeejere vi er i dag.

Tak
Ludvig, Jeppe & Marianne

IMG_5955
IMG_0412

Historien om Purdey

By | Cases | No Comments

Hej, jeg hedder Purdey og er en tre en halv år gammel sort labrador. Jeg vil gerne fortælle hvordan det er gået til at jeg nu både kan gå og løbe uden smerter i knæet i mit venstre bagben.

Faktisk kan jeg ikke huske om jeg er født med skæv bækken, eller om det er noget jeg har fået som hvalp under en vild og sjov leg med mine søskende.
Men så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft svært ved at komme i gang med at gå uden smerter i lænd og knæ, når jeg havde ligget et stykke tid.
Min mor troede det var noget galt med mine hofter, og hun har gjort meget for at finde ud af hvad der var galt. Der blev spurgt flere steder og mistanken var hoftedysplasi, men røntgenbillederne var alle fine – så hvad kunne det så være…..?

IMG_0412
purdey4

Ikke noget jeg ville ønske for selv den mest bidske artsfælle i kvarteret.

Da jeg var halvanden år gammel gik det pludselig meget galt med mit venstre knæ. Jeg blev stok halt som en gammel udtjent travhest, og havde store smerter når jeg gik – endnu engang til dyrlægen og denne gang ingen vej uden om. Korsbåndet var blevet så beskadiget, at dyrlægen mente det var nødvendigt at operere.

Det var en stor og smertefuld operation som krævede to måneders ro og hård genoptræning – ikke noget jeg ville ønske for selv den mest bidske artsfælle i kvarteret. Min mor prøvede at holde mit humør oppe og sov på gulvet ved siden af mig i to måneder. Jeg måtte nemlig ikke gå på trapper, skulle holde mig i ro og heller ikke lege med alle mine gode hundevenner. Når det blev for kedeligt kørte vi en tur i bilen for at se lidt andet end bare hundekurven.
Heldigvis gik genoptræningen godt, og jeg fik mit normale gode hundeliv med ture både i skoven og til vandet igen. Men mindre end et år efter operationen var den gal igen. Jeg var ude at løbe med min mor, og pludselig gav det et smæk i knæet, og jeg kunne slet ikke støtte på benet – næste dag var det den tunge vej til dyrlægen, der mente at menisken var røget og det derfor var nødvendigt at operere.

Hver 6. uge får jeg en times “wellness” hos Gudrun

Min mor var meget bekymret, men sagde så at det var nødvendigt at vi gik i tænkeboks, så vi kunne finde ud af hvad der var grunden til at mit knæ ikke kunne holde til at leve et ordentligt og sundt hundeliv måske skulle vi til at tænke alternativt.

Jeg blev bange for hvad der nu skulle ske med mig, at jeg røg ned i et sort hul som resulterede i en rigtig stor hundedepression.

Min mor kom til at tænke på Gudrun, som hun for mange år siden brugte som dyrlæge til min storebror. Så vi kørte ud til Gudrun og jeg kom i konsultation. Det foregik nede på gulvet hvor Gudrun snakkede og hyggede en times tid. Hun fik kun lov til at klappe mig lidt.

Under de næste par besøg fik Gudrun listet et par nåle i mig, uden at jeg opdagede det og sådan udviklede behandlingen sig gradvist med meditationsmusik – ro – tillid – hundeslik og gensigt respekt, alt imens jeg fik akupunktur, massage og laserbehandling på både mit dårlige knæ og ryg.

Gudrun behandlede min ryg, fordi hun havde opdaget at det var mit skæve bækken der forårsagede mit dårlige knæ. I dag er mit bækken helt rettet op, og jeg er i fuld vigør hverdag uden smerter.
Hver 6. uge får jeg en times “wellness” hos Gudrun. Her checker hun mit bækken giver akupunktur, massage og laser til mit svage knæ. Det er bare herligt og det giver mig både fysisk og mental balance.

purdey1
Fuwa-3

Fuwa

By | Cases | No Comments

Min dejlige Fuwa, som er en Akita på nu 10 år, begyndte at få rindende øjne i begyndelsen af 2014, jeg kontaktede en dyrlæge som gav os øjendråber: Spersadex comp. 1+5 mg/ml, hvilket ikke hjalp.

Efter gentagne besøg hos dyrlægen, valgte jeg at kontakte en specialist i øjensygdomme den 10.12.2014. Fuwa blev øjenlyst og undersøgt for grøn stær, og hun fik skyllet tårekanalerne, og vi fik øjendråber med hjem. Jeg var seks et halv tusinde kroner fattigere, uden resultat, Fuwa`s øjne blev ikke bedre.

Fuwa-6
Fuwa-2

Fuwa var trist og bange

Samtidig blev hun bange for forskellige ting når vi gik tur, – ting som hun så hver dag og aldrig før havde reageret overfor. Hun fik også berøringsangst, knurrede hvis jeg ville børste hende, eller hvis vores anden hund ville lege med hende. Hun virkede træt og irriteret. Det var meget trist, at se min dejlige hund uden livsglæde, – og som bare sov tiden væk.

I 2015 kontaktede jeg Gudrun Frantsen.

Efter en lang samtale og grundig undersøgelse af Fuwa, sagde Gudrun at Fuwa var i ubalance, med hensyn til hendes nyreenergi og leverenergi.
Det var en meget positiv samtale/undersøgelse, hvor jeg virkelig følte, at jeg også blev hørt med hensyn til min hund, vi indledte et dejligt samarbejde, der bestod /og består af: Fuwa, Gudrun og mig.

Vi fik forskellige kinesiske urter med hjem og en god snak omkring Fuwa`s behov.
Jeg arbejder selv med dyre adfærd, så for mig er det helt naturligt, at observere min hund, men ganske nyt, at en dyrlæge lytter.

Fuwa-4
Fuwa-5

Der gik ikke så lang tid, før der var en bedring.

Det første der skete var, at Fuwa`s øjne holdt op med at løbe, efter endnu et par behandlinger, fik jeg min glade energiske hund tilbage.
Nu her i marts måned 2016, har jeg en glad Fuwa, der leger med vores anden hund og går lange ture med os igen, jeg kan ikke beskrive hvor dejligt det er. Fuwa er to år ældre, men virker mindst to år yngre.

Det bedste ved denne historie er naturligvis Fuwa`s glæde og energi, det næst bedste er, at hun ikke får kemisk medicin.