Baileys 10 år gammel

Baileys 10 år gammel

By maj 19, 2020 Cases

For to år siden troede jeg ikke på, at vi skulle nå hertil.

Jeg sidder og skriver dette den 12. maj 2020, hvor Baileys fylder 10 år.

For to år siden troede jeg ikke på, at vi skulle nå hertil.

Baileys blev i 2018 sløj og ville ikke spise sin mad. Efter undersøgelse hos dyrlægen, blodprøver og ultralydsscanning af maveregionen fik han konstateret store pletter på leveren, som dyrlæger og onkologer mente var kræft. For at få det endeligt bekræftet var en biopsi af levervævet nødvendigt, hvilket jeg fravalgte pga. den nødvendige narkose for at udtage biopsien. Dyrlægen mente dog, at prognosen var rigtig skidt, og at jeg skulle forvente at sige farvel til ham inden længe.

3
5

Jeg var knust!

Jeg var knust! Fuldstændig knust. Jeg bestemte mig dog for at gøre alt, hvad der stod i min magt for at undgå det nærtstående farvel. Han blev sat i støttebehandling som bestod af væske og prednisolon – i store mængder.

Jeg havde samtidig hørt om Gudrun Frantsen som før havde hjulpet hunde med problemer i organerne. Jeg kontaktede hende og bad om en tid med det samme. Baileys og jeg kørte derefter ned til Gudrun, hvor vi blev mødt af stor forståelse for min og Baileys’ situation. Jeg græd, da jeg fortalte hende historien. Baileys var sløj, mens vi var der, men jeg kender ham alligevel bedst, og jeg syntes ikke, at han virkelig var der, hvor han ville herfra. Gudrun lyttede og gav sig tid til at forstå. Herefter satte hun ham i akupunkturbehandling og ordinerede kinesiske urter som skulle skabe balance i hans lever. Han skulle samtidig have en bestemt sammensat hjemmelavet kost som er let fordøjelig.

Tak Gudrun!

Baileys rettede sig på behandlingen, og han kunne langsomt trappes ned i prednisolon. Jeg gik til regelmæssige opfølgende behandlinger med ham og gør det stadig. Vi har nu et interval på fem uger imellem behandlingerne med akupunktur og organmassage.

Baileys og jeg har en meget stærk relation, og vi har altid trænet en del forskelligt sammen. Vi havde dog aldrig deltaget i konkurrencer. Nu skulle det være, og i efteråret 2018, da Baileys var kommet lidt ovenpå igen, begyndte vi at deltage i rally-konkurrencer, som vi stadig gør.

Jeg elsker den hund uendeligt, og jeg er så ubeskrivelig taknemmelig over, at han blev ved mig lidt endnu. Jeg havde næsten ikke turde at håbe på at nå denne milepæl idag.

Tak Gudrun!

4

Leave a Reply