Historien om Bruno

Historien om Bruno

By juli 11, 2016 Cases

Jeg ville så gerne have en hund

Jeg ville så gerne have en hund, men da min mand har allergi, skulle jeg være sikker på, at han kunne tåle en hund. Valget faldt på en mexicansk hårløs og vi hentede Bruno i Sverige, da han var ½ år gammel. I dag er Bruno 6½ år og livet sammen med Bruno har været dejligt, men også fyldt med bekymringer. Det viste sig nemlig meget hurtigt, at Bruno også har allergi. Det har medført, at Bruno har eksemlignende tilstande og her på det seneste også alvorlige problemer med øre betændelse. Vi har prøvet virkelig meget for at hjælpe Bruno: Diverse test, medicin i form af Atopica og Prednisol, almindelig dyrlæge, ekspert dyrlæge, kiropraktor, forskellige kost modeller og intet virkede effektivt. Tværtimod var jeg ved at give op og sagde stop, da Bruno for 1½ år siden var igennem 2 øre skylninger under fuld narkose og skulle i gang med en tredje. Bruno var påvirket af alt dette. Han viste sit temperament og var en nervøs hund.

bruno2
bronu3

Så var det, at Gudrun kom ind i billedet!

Det første Gudrun gjorde, var at fjerne Brunos medicin. Det i sig selv var fantastisk, for Bruno fik det ikke dårligere af den grund. Bruno fik i stedet kinesiske urter, laser behandling, akupunktur og fik ordineret særlig kost. Det hjalp. Det er klart, at et forløb, der har været så langvarigt som Brunos, ikke kan helbredes over en nat. Bruno har gradvist fået det bedre og symptomerne holdes i ave.

Gudrun har lært mig at slappe af

En anden ikke uvæsentlig detalje, er at Gudrun har lært mig at slappe af, ikke være så bekymret og har givet mig et helt anderledes forhold til Bruno. Nu nyder jeg Bruno og er nærværende i forhold til ham. Det kan Bruno mærke og jeg får tifold respons fra ham. Han er blevet mere lydig, gladere og er i dag en harmonisk hund, der udstråler ro og nærvær. Så i stedet for at bekymre mig, er jeg i dag en glad hundeejer, der er Gudrun evig taknemmelig

bronu6

Leave a Reply