Historien om Luna

Historien om Luna

By august 17, 2016 Cases

I august 2015 fik Luna meget ondt i bagparten og var halt på højre bagben

Luna - vores dejlige labrador tæve født i april 2012, havde i 8 måneder døjet med halthed inden vi opsøgte Gudrun Frantsen.

I august 2015 fik Luna meget ondt i bagparten og var halt på højre bagben. Vi mistænkte, at hun under vild leg var stødt sammen med en af de andre hunde. Hun ændrede adfærd og havde meget ondt. Hun blev undersøgt og fik smertestillende samt en række kiropraktiske behandlinger. Luna fik det bedre, men ramte ikke toppen.

6
5

Hun bliver tykkere og tykkere og mistrives

Midt i september 2015 kunne Luna en eftermiddag pludselig ikke rejse sig uden meget store smerter. Vagtdyrelægen gav smertestillende og dagen efter blev hun undersøgt af vores normale dyrelæge med såvel kliniske undersøgelser som røntgen. Hun havde væske ansamlinger i knæ, men derudover kunne der ikke findes noget. I den efterfølgende periode blev Luna fulgt tæt af en veterinær kiropraktor. Luna trivedes bare ikke og virkede til at have ondt, samtidig med at hun havde væske ansamlinger forskellige steder i højre bagben. Hun har i denne periode ikke kunne træde rigtigt igennem på højre bagben. Hun bliver tykkere og tykkere og mistrives

Luna er af to omgange blevet undersøgt på et stort special dyrehospital med røntgen undersøgelser samt CT scanninger. Hun får i denne periode også en kikkert undersø-gelse i højre knæ, da mistanken falder på korsbånds skade.

Luna sendes hjem med beskeden om at de godt kan se at hun er halt, men de kan ikke finde årsagen.

I december 2015 – januar 2016 forsøger vi med veterinær kiropraktik, ugentlig akupunktur samt massage hver anden uge. Lunas væske ansamlinger flytter stadig rundt i højre bagben og behandlingerne ændrer ikke tilstrækkeligt på hendes velbefindende. Da vi opfordres til endnu en omgang undersøgelser med røntgen og scanninger, mister vi lidt modet.

Vi stopper derfor med hendes behandlinger og går i tænkeboks. Skal hun aflives eller skal vi ud og finde en helt ny dyrelæge til en ”2 opinion”.

Vi kendte lidt til Gudruns arbejde igennem en god veninde der benytter Gudrun rigtigt meget.

2
3

Første besøg hos Gudrun er en fantastisk oplevelse.

En dag i april 2016 siger mavefornemmelsen, at nu er det Gudrun der skal se på Luna.
Jeg booker derfor tid og vælger at holde det hemmeligt for familien.

Første besøg hos Gudrun er en fantastisk oplevelse. Hun er utrolig behaglig for såvel hund som ejer, at konsultere. Man føler sig med det samme i trygge hænder. Jeg har lært at læse min hund meget bedre efter vores konsultationer hos Gudrun.

Luna viser sig at være ”vand hund” ifølge 5-element teorien. Det betyder at hun har svage nyrer, hvilket igen giver svag bagpart. Dette passer utroligt godt på hendes diffu-se symptomer i højre bagben samt at der intet har været at finde på røntgen eller CT scanninger.

Allerede efter 2 dage kunne forandringen ses på Luna. Hun begynder pludselig at lege med vores yngste hund, hvilket hun aldrig har gjort tidligere. Familien bemærker disse positive forandringer på Luna og de bliver nu indviet i at vi er startet op hos Gudrun. Luna har siden første besøg været på hjemmelavet mad – og hun elsker det!

Vi er så taknemmelig for Gudruns behandling af Luna & os

I den kommende periode ses tydlige forandringer.
Luna får væsentligt mere energi, opfordrer til leg og har flere kræfter efter træning. Hendes halthed og væske ansamlinger er forsvundet.

Nu er det 4 måneder siden vi var hos Gudrun første gang. Luna har tabt 4 kg og har virklig ændret huld og energi niveau. Vi har fået vores Luna tilbage og det er så fantastisk en forandring. Det er i den grad kommet glimt i øjet og hun udstråler virklig hvor godt hun har det.

Vi er så taknemmelig for Gudruns behandling af Luna & os. Vi anbefaler helt klar at konsultere Gudrun. Især med hunde med diffuse symptomer, da hendes udredning af disse er i top.

1

Leave a Reply