Historien om Luna

Historien om Luna

By juli 4, 2016 Cases

Luna er en blanding af Maine Coon og huskat. Hun er født i oktober 2004.

Jeg har gennem flere år haft stor gavn af at benytte Gudrun som dyrlæge til min dejlige hunkat Luna.

Gudrun har gennem årene åbnet mine øjne for andre aspekter af god og nyttig viden om kæledyrsomsorg, end dem man typisk møder hos dyrlæger og i information om pasning og pleje.

Da jeg mødte op til det seneste sundhedseftersyn af Luna, skulle det vise sig at jeg endnu engang stod for at lære nyt…

6
1

Straks Gudrun får Luna i hænderne og stryger ned over hende, siger hun at hun kan mærke at Lunas nyreenergi er lav.

Jeg har ikke selv bemærket noget, syntes at Luna virkede fint tilpas, dog kan jeg fortælle at hun har virket lidt doven og klodset. Hun sover mere end vanligt og hendes springkraft er nedsat, men jeg havde tænkt at det var vinterens stille indeliv, der havde bragt hende ud af form. Gudrun forklarer mig at nyreenergien styrer bagparten og at de symptomer jeg der har iagttaget hænger meget godt sammen med, at hun nu kan konstatere at Lunas nyreenergi er lav. Gudrun fortæller at kulde og stress har stor indvirkning på nyreenergien.

Luna får gennem de næste 3 måneder flere behandlinger med akupunktur hos Gudrun.

Samtidigt sørger jeg for at hun derhjemme ikke udsættes for unødigt for kulde og stress. Jeg foretager også nogle ændringer i Lunas kost. Bl.a. kan rå mad virke kølende på kroppen, fortæller Gudrun mig, og jeg stopper med at give Luna godbidder af rå kylling og laks, noget hun er begyndt at få i tiltagende grad i vinterens løb, og har været meget glad for at få ved siden af sin tørkost.
Stille og roligt kommer Luna sig igen. Hun genvinder sit normale aktivitetsniveau og sin springkraft.

3
2

Jeg kan godt se nu, når jeg tænker tilbage på Lunas liv siden jeg fik hende som helt lille killing, at hun har været ret påvirkelig overfor kulde

Hun er måske nok mere disponeret for kuldepåvirkninger og nyreubalancer end gennemsnittet af katte. Med årene er hendes reaktion på afkøling blevet større og større, indtil hun nu som elleveårig risikerer at komme markant ud af balance, hvis hun ikke holdes tilstrækkeligt varm. Jeg har hos Gudrun fået nogle gode redskaber til at sørge for at det ikke er sandsynligt at det sker igen, og hvis der alligevel kommer en ubalance, så har jeg nu en god chance for at se den i tide, så problemerne kan afhjælpes før de vokser sig store.

Jeg har stor taknemmelighed for Gudruns gennemført kompetente behandlinger, og for den ro og omsorg hun viser Luna, mens hun undersøger og behandler. Jeg kan varmt anbefale Gudrun til både små og store opgaver.

Leave a Reply