Historien om Pelle

Historien om Pelle

By juni 7, 2017 Cases

Pelles sygdomsforløb

Pelle er en glad og energisk han mops på snart 9 år. En rigtig mopse-dreng med stor glæde for bevægelse.

I juli 2015 bliver Pelle ramt af en formodet prolaps i nakkeregionen – en smertefuld affære. Aldrig har jeg hørt min hund, eller en anden hund for den sag skyld, skrige så meget af smerte (og Pelle er en robust og sej herre, bestemt ikke en pivskid). Pelle bliver indlagt i fire dage på dyrehospitalet, hvor han ligger stort set bomstille i et bur det meste af tiden. Han bliver smertedækket med stærke præparater og holdt helt i ro, kommer i narkose og undersøges flere gange, herunder også scannet (scanningen viser ikke tydeligt, om der er tale om en prolaps).

Efter fire dage forsættes smertedækningen hjemme med to komplimenterende smertepræparater, det ene et morfinpræparat. Planen er at trappe ham ud af den smertedækkende medicin, behandle konservativt med kiropraktik og fysioterapi (water walking). Efter nogle måneder er Pelle i bedring, og ham kommer sig.

pelle2
pelle6

Ca. et år efter sker det samme igen.

Ny formodet prolaps i nakken. Denne gang får jeg ham med hjem fra dyrehospitalet samme dag, da vi har prøvet turen før. Jeg skal selv smertedække ham, så godt jeg kan, hvilket ikke er nemt. Han har virkelig ondt og er samtidig omtåget af de stærke præparater. Efter en uges tid kommer der en smule bedring, men han bevæger sig dårligt og meget forsigtigt. Efter den anden prolaps bliver Pelle ikke 100% sig selv, og jeg er tæt på at give ham fred.

Vi fortsætter dog med kiropraktorbehandlinger og water walking, og kommer også ud af den smertedækkende medicin. Ved juletid begynder Pelles ene bagben at ’spjætte’. Han viser ikke nogen symptomer på smerte. Der kommer små impulser, som giver mærkelige spjæt. Der viser sig også en rystende tendens i hans bagparti ned i benene. Særligt højre side er ramt. Efter en gåtur trækker han små blodspor hen over køkkengulvet. Neglene på højre pote bagtil er slidt til blods, da han ’taber’ benet en smule efter sig – sådan lidt ujævn trav. Afsted til dyrehospitalet igen. De mener, der kan være en sammenhæng mellem hans tidligere prolapser i nakken, eller også kan der være tale om en særlig nervesygdom, som er kendt for at ramme mopsen.

Det vil betyde ny indlæggelse.

Det vil betyde ny indlæggelse med narkose og flere scanninger mv., og uden garanti for at kunne stille en diagnose. Jeg vælger, at takke pænt nej tak til dette for Pelles skyld.
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med Gudrun i forbindelse med en ’second opinion’ om noget helt andet. Jeg tøvede derfor ikke et sekund med at kontakte Gudrun igen. Hun svarer hurtigt tilbage, og Pelle får en tid. Jeg ønsker, at Gudrun skal undersøge Pelle – og tage en vurdering; har Pelle ondt, og er der overhovedet en chance for et værdigt hundeliv?

pelle1
pelle3

Gudrun vurderer, at Pelle har gode chance

Gudrun vurderer, at Pelle har gode chancer, og starter straks behandling med akupunktur, laser og andre små tryk. Herudover får vi urter med hjem og ordineres rigtig mad (bl.a. kogt torsk, kartofler, sødekartofler og æg mv.). Da Pelle er allergihund, ændre vi meget forsigtigt på maden, således der ikke skal komme en reaktion, hvilket der heldigvis aldrig er kommet. Gudrun har været enestående igennem forløbet, og nu er der gået ca. 4 måneder. Pelle er fuldstændig sig selv igen, og behøver ingen medicin af nogen art. Han er fortsat en lille smule udfordret i højre side, men kun med små taktfejl/rejehop på det ene bagben. Han er glad, okser på – og glemmer til tider, at han er ved at være en ældre herre/seniorhund.

Det er SÅ skønt.

I dag får han rigtig mad hver anden dag, og allergifoder (tørkost) de øvrige dage. Urterne er vi naturligvis fortsat med – to forskellige slags. Og så besøger vi regelmæssigt Gudrun, som giver Pelle en behandling (brush up/vedligehold). Mange glade og kærlige hundehilsener, og mine allerbedste anbefalinger af Gudrun.

pelle5

Leave a Reply