Sådan passer du på din hund i kulden

Sådan passer du på din hund i kulden

By februar 26, 2018 Blog

Sådan passer du på din hund i kulden.

Især ældre hunde rammes hårdt i vinterkulden , da kulden kan forværre ledsmerter, bagparten kan blive svagere med risiko for inkontinens og der er øget risiko for problemer med nyre-energien. Derved kan der ses øget risiko for psykiske symptomer, som angst og usikkerhed.

Kinesisk medicin giver os nogle gode og effektive råd til at bevare et godt helbred – baseret på ændringer i naturen.

Bevar energi.

Mange dyr i naturen går i vinterhi, når kulden sætter ind. Så det gode råd er at matche vinterens og kuldens karakteristika ved at bruge mindre energi. Dette kan gøres ved at reducere gåturens længde og nedsætte træningen i den kolde vintertid. Naturen samler energi i løbet af vinteren for at forberede sig til vækstprocessen om foråret. Tænk over det.

hund1
shutterstock_367590026

Brug dækken

Kulden nedsætter blodcirkulationen, hvilket betyder at de i forvejen svage steder hos hunden får reduceret blodcirkulation og det giver problemer med at opretholde normale kropsfunktioner. Så det gode råd er at holde kroppen varm, det er især vigtigt for ældre hunde og syge hunde samt hunde, som tydeligt viser, at de fryser ved at sitre. Hunde, der udviser angst og usikkerhed og som forværres i kulden, vil også have godt gavn af et dækken.

Foderet forbedrer immunitet.

Et velkendt kinesisk ordsprog siger:” Ved at give kroppen tilskud om vinteren, vil man besejre en tiger i det kommende forår”. Foderet bør om vinteren have følgende egenskaber: modstå kulden, bevare varmen, forhindre tørhed og være nærende. I ekstrem kulde kan rå-fodring derfor ikke anbefales, da det gør det modsatte af ovenstående. Her kommer en opskrift til at varme din hund med:

VINTER STUVNING med Lam:

  • 960 g lammekød i tern
  • 480 g kartofler
  • 480 g sqaush, 240 g celeri
  • 480 g broccoli
  • 240 g gulerødder
  • 1 tsk ingefærpulver
  • 4 fed hvidløg.

Alle grøntsager skæres i små tern. Samtlige ingredienser puttes i en stor gryde med tilstrækkeligt vand, bringes i kog, og koges ved svag varme i 1-1,5 timer. Røres rundt hver 15 minut. Serveres ved rumtemperatur. Mængde er ca 200 g pr 10 kg hund 2 gange dagligt. Kan fryses. Lammet kan erstattes med kylling eller svinehjerter. God fornøjelse.

hund3

Leave a Reply